Åben for lystsejlere

Anholt Havn flydebroer

Åben for lystsejlere

Anholt Havn er klar til at tage imod lystsejlere, der er forventningsfulde og glæder sig til at nyde foråret og forsommeren på Anholt.

Vinteren over er der blevet gjort klar til sæsonens gæster, og en masse nye tiltag er klar til brug.

Havnen er blevet indrettet, så der naturligvis også tages hensyn til Covid-19. Skiltning er implementeret og havnefogeden tager imod sejlerne, der også mundtligt vil få grundig vejledning i, hvordan man skal begå sig på havnen og tage hensyn til hinanden.

Anholt Havn følger myndighedernes anvisninger og eventuelle opdateringer vil fremgå af hjemmesiden og vil blive postet på havnens facebookside.

Hvis man er i tvivl, er man velkommen til at ringe, inden sejladsen går mod Anholt, men budskabet er klart – man er velkommen.

Vel mødt på Anholt.