COVID-19 information

 Information om forholdsregler

Forholdsregler mod Corona | Covid-19

På Anholt Havn følger vi myndighedernes anvisninger, og vi opfordrer på det kraftigste alle vores gæster til det samme.

I øjeblikket kan turister fra udvalgte lande, herunder Norge og Tyskland, indrejse i Danmark, uden at skulle gå i isolation. Men der er yderligere grænseåbning på vej.

Fra lørdag den 26. juni skifter flere lande farve fra orange til gul og fra gul til grøn – hvilket får den betydning, at turister fra alle EU og Schengenlande, må indrejse i Danmark, uden at blive mødt med isolationskrav. De skal dog fremvise et gyldigt Corona-pas – altså et bevis for, at de er testet, har haft Corona, eller er vaccineret. Desuden slipper turister fra grønne lande (fx Tyskland) fra den 26. juni for at lade sig teste, efter at de er indrejst.

Følgende retningslinjer gælder for Anholt Havn

Bemærk særligt punkt 7 gældende for udenlandske turister:

  1. I højsæsonen (uge 27 – 32) vil bådene blive placeret side om side som vanligt. Det er vores vurdering, at man kan overholde den gældende afstand på 1 meter. Dette gør sig ligeledes gældende, når man krydser andres både, når man går i land. Hold afstand og vis hensyn. Hvis man ønsker større afstand, anbefales det, at man i stedet gæster øen i lavsæsonen.
  2. Grillpladsen er åben. Aktuelle krav om afstand og forsamlinger fra myndighederne vil være gældende.
  3. Sailor House er åben for brug af sejlerstuen, køkkenfaciliteter og baderum. Aktuelle krav om afstand og forsamlinger fra myndighederne vil være gældende.
  4. I toiletbygningen udvises hensyn til hinanden. Der skal minimum være 1 meter imellem personer.
  5. Toiletter og bad vil blive rengjort og afsprittet dagligt. Alle berøringsflader i Sailor House vil løbende blive afsprittet. Der er håndsprit tilgængeligt ved indgang til toiletter, ved automat og i køkkenet.
  6. Havnefogeden og det øvrige personale vil være ude i det fri hele sommeren. De vil være behjælpelige som vanligt.
  7. For udenlandske turister: Læs reglerne for udenlandske turister her.


Husk du kan hele tiden følge med i råd og regler på coronasmitte.dk


Pas godt på hinanden. Og nyd jeres ophold på Anholt.